I efteråret 2017 besluttede Tejn IF bestyrelse, at realisere en gammel drøm om en udbygning af vores klubhus.

Dette blev til Mulighedernes Hus og vores drøm, er nu en realitet.

I efteråret 2019 kunne vi endelig byde velkommen til vores nye Mulighedernes Hus og dermed nye muligheder for flere idrætsgrene og bedre faciliter for de eksisterende. Vi er utrolig stolte over, at det lykkedes os at få skrabet de 4 millioner sammen, som byggeriet har kostet. Uden medlemmernes ihærdige indsats for at tjene penge ved vores store arrangementer, fonde samt sponsorater fra både medlemmer, virksomheder og andre privatpersoner, havde det ikke kunnet lade sig gøre.
Vi takker alle for den økonomiske støtte og opbakning til Mulighedernes Hus.

Du kan se alle de nye muligheder for at dyrke lige præcis din idrætsgren her på hjemmesiden.

Cookie-indstillinger